Tag en pause!
En gang i mellem har man brug for at tage en pause. Telefonen ringer, konen råber, toilettet kalder. Der kan være mange grunde. Sådan gør du i TrainingPeaks Virtual.
I TPVirtual kan du tage en pause, hvor du beholder samme fart som de ryttere der ligger rundt om dig. Det kan gøres på almindelige træningsture, grouprides etc., men ikke i konkurrencesituationer.
Tryk B for at starte/slutte din pause. Ikonet med den løbende mand vil blinke langsomt under pausen.
Du kan holde pause lige så længe du har lyst, men mens du pauser er alle primære data også sat på pause. Så distance, tid, kalorieforbrug og andet godt beholder samme niveau, som da du startede pausen.


