Opgrader din ROUVY-karriere
Man kan have optjent en masse kilometer og højdemeter i sin tid i BKool, men når man nu flytter til ROUVY starter man forfra i sin 'karriere'.
Selve karriere-niveauet betyder ikke noget i ROUVY, men så alligevel. Man optjener løbende point og 'coins', som kan bruges til at købe bedre rammer og hjulsæt, og det tager noget tid at tjene ind.
Du kan dog få tilskrevet et bedre karriereniveau og flere coins ved at registrere dine BKool-data hos ROUVY. Her kan du se hvordan jeg gjorde med fruens profil.
Skridt 1:
Gå ind på din profil på bkool.com, vælg 'My Activities' og derefter 'Analysis'.
Klik på 'Select a period' og indstil startdato til det tidspunkt/årstal du ca. begyndte at køre i Bkool, og tryk på 'Filter'.
Så kan du se hvor mange kilometer og højdemeter du har registreret hos Bkool. Lav et skærmbillede af disse data i stil med det eksempel jeg har lagt med som billede her (billede #1), så man kan se Distance og Climb på billedet.
Skridt #2:
Log ind på din profil på rouvy.com. Under dit profilnavn til venstre (billede #2) klikker du på 'View Career'.
Skridt 3:
På den side der kommer frem klikker du på 'Import data' (billede #3). Så kommer der en side frem hvor du indtaster 'Distance' og 'Total elevation' (som du har på billedet fra Bkool-profilen fra før).
I 'Proof of data (screenshot) tilføjer du dit billede fra Bkool, og trykker du 'Import'.
Efter lidt tid (for fruens vedkommende næsten med det samme) er dine data valideret og importeret, og din profil opdateret.
Nu har du mulighed for at vælge andre hjulsæt, og du har nok råd til at købe en bedre ramme, f.eks. en Giant DEFY til 20.000 med bedre stats end Rouvy standard-rammen.


